Yoga

For mig handler yoga om at have det godt, og leve autentisk. Yoga udvikledes så småt for over 5000 år siden, og blev brugt af høje præster og lærde mænd i deres søgen efter højere stadier af indsigt og viden. De levede i dyb respekt og pagt med naturen og blev inspireret heraf. Langsomt udviklede yoga sig til et solidt fundament for indlæring, ved at kunne berolige kroppen og gøre sindet stille.

Mange forbinder i dag yoga med en serie af mere eller mindre akrobatisk karakter. Dette er kun en brøkdel af hvad yoga handler om. Yoga indeholder forskellige anvisninger og redskaber for at opnå optimal balance af alle kroppens strukturer – fysiske såvel som mentale og følelsesmæssige.

Åndedræts-øvelser, meditation og personlige såvel som sociale kompetencer – er blot en del af en større helhed. Yoga er i sin enkelthed, verdens bedste og nemmeste træningssystem for vedligeholdelse af en sund og vital krop og et stærkt sind. Det er erfaringsbaseret og de positive effekter er for længst videnskabeligt bevist.

Yoga er i dag den hurtigst voksende træningsform i verden, fordi ALLE kan være med, det virker og det holder i længden. Og så er det sjovt.

Efter 20 år med egen yoga praksis og 20 år med undervisning, føler jeg mig efterhånden som en ”gammel rotte” i faget. Derfor falder jeg måske ikke så let på halen over det mere moderne der efterhånden udvikles indenfor yoga. Jeg ved af erfaring hvad der virker, og det er jeg tro mod. Så jeg bliver nok ikke den næste der kommer til at undervise i yoga til rockmusik;). Igennem årene har jeg erfaret hvad der holder, og hvad der virker på den lange bane med krop og sind i fokus. Og jeg har derfor altid udviklet min helt egen måde at undervise i yoga på. Med fokus på åndedrættet, og det at lære det helt fra bunden af, lærer man det allermest essentielle for alt liv. Når denne læren er på plads, giver det rigtig meget mening at koble nogle lækre yogastillinger på, både i yang form, men også i yin og yantra form.

Jeg har udviklet min egen Yang Flow Yoga som sætter gang i kroppen på den måde, at det er en aktiv form for yoga. Her får vi varmen, samt plejer og styrker vores muskler og led. Alt sammen i et bevidst flow med åndedrættet.

Jeg har også udviklet min egen måde at undervise i Yin Yoga, således at både krop, sind og sjæl får sit vigtige pusterum. Yin Yoga er den mere passive form for yoga, som genopretter, genopbygger, healer og restituerer helt inderst indefra og ud. Min måde at guide yin yogaen på, er med fokus på at nervesystemet bliver mere parasympatisk dominerende, hvilket vil sige, at det er den mest effektive, og hurtigste måde at komme af med stress på, både i kroppen og i den mentale del af dig. I Yin Yoga bruger jeg et specielt åndedræt som netop bidrager i høj grad til denne stressreducerende-proces som en Yin Yoga klasse er.

Derudover har jeg også udviklet Yantra Yoga, som er yoga på akupressurmåtte, og som er helt utrolig effektiv til muskel, led og nervesmerter, samt stivhed i hele kroppen. Yantra Yoga har jeg udviklet i samarbejde med mine 2 discus-prolapser i lænden. Yantra Yoga samt min viden om kernetræning af ryg/mave/hofter og hoftebøjer har reddet mig selv fra operationer af prolapserne, så jeg VED hvordan yantra måtten virker på hele kroppen, og derfor har jeg selvfølgelig udviklet et Yantra Yoga hold således andre med smerter, prolapser, piskesmæld, muskelsmerter, stive led, stift og stramt bindevæv, stress, angst, migræne mm kan få gavn af netop denne måde at bruge kroppen på. Yantra Yoga er mobiliserende yoga på Yantra måtten, og foregår i et meget stille, roligt og skånsomt tempo, så ALLE kan være med, ligegyldig hvor man ligger på smerteskalaen. Yantra Yogaen afsluttes med 10 min. stilleliggende akupressur på Yantra måtten.

Alle mine hold afsluttes med meditation og healende gong bad

Namaste Lise

 Yin Yoga pris 100,- varighed 90 minutter

 Yantra Yoga pris 100,- varighed 75 minutter                                                              

 Flow Yoga pris 75,- varighed 75 minutter                                                                   

BOOK din plads her