fbpx

Lise Pilgaard

Lise er livsstilscoach, kropsbehandler og yogalærer  – og så er hun clairvoyant, medie, Reiki healer og gong/lydterapeut. Det er kombinationen af alle disse elementer, som adskiller hende fra andre behandlere og rådgivere.

"Hvis man lever efter at det er tiden der skal vise mister man power.... Er man den der skaber det indhold som skal være i tiden, er man den der viser med tiden💪"

Lise Pilgaard

Lise bruger både sin rationelle hjerne, sin intuition og sin spirituelle side når hun arbejder. Lise er derfor kendt for at turde se tingene fra en anderledes vinkel. Hun arbejder både med krop, sind og sjæl, og med mennesker, der ønsker at udvikle sig – personligt eller i forhold til næste skridt i karrieren. Hun arbejder med kroppen på den måde som krop og sind har brug for, for at kunne forløse/acceptere gamle traumer/choktilstande i nervesystemet, reparere kronisk stress i krop og sind, bringe akut stress helt i ro i krop og sind, samt finde årsagen til angst, og dermed give de rigtige redskaber der skal til for at behandle angsten.

Lise spår ikke om fremtiden, men bruger sine spirituelle og clairvoyante evner til at stille ind på dine potentialer og muligheder, samt hvilke eventuelle forhindringer der kan være i forbindelse hermed. Derudover bruger hun også sine evner til at give svar på ting, som man i bund og grund ikke var klar over, at man havde et spørgsmål på. Men som gør at man kan handle mere hensigtsmæssigt i visse aspekter i sit liv. Lise har mere end 20 års erfaring med yoga, meditation og undervisning, samt adskillige års erfaring med coaching og rådgivning. Spiritualitet handler for Lise i høj grad om den måde, hun møder mennesker på og lever sit liv – både privat og arbejdsmæssigt. Taknemmelighed er Lises daglige mantra, og alt i hendes liv vendes til at have et positivt budskab. Det er denne evne til at se positivt, og finde de positive budskaber på alting, der er hovedingrediensen i alle Lises behandlinger og sessioner.

Lises viden og erfaring med livet er stor, og indeholder mange personlige erfaringer og oplevelser med både sorg og glæde, som giver basis for stor viden og indsigt om krop, sind og sjæl. Og deraf har hun mange håndgribelige, afprøvede metoder til udvikling af mennesker – både sundhedsmæssigt, personligt og arbejdsmæssigt og på det bevidste plan.

Lise har ingen standardprocedure, når hun arbejder med sine klienter, men bruger de metoder der fungere bedst i det øjeblik hun sidder med klienten. Lise er uddannet clairvoyant, Reiki healer, yogalærer, hypnosebehandler, gong/lyd-behandler, Bars behandler, livsstil-kostscoach. Desuden er Lise ”uddannet af livet” i håndtering af sorg, chok og traume – eftersom Lise selv har mistet mand og søn i trafikulykke i 2014. Lise har sit yogastudie og behandlingssted i Randers, samt afholder foredrag rundt omkring i landet. Lise er 47 år, har 2 børn her på jorden og 1 himmelbarn.

Namaste
Lise Pilgaard