fbpx

Yoga

For mig handler yoga om at have det godt, og leve autentisk. Yoga udvikledes så småt for over 5000 år siden, og blev brugt af høje præster og lærde mænd i deres søgen efter højere stadier af indsigt og viden. De levede i dyb respekt og pagt med naturen og blev inspireret heraf. Langsomt udviklede yoga sig til et solidt fundament for indlæring, ved at kunne berolige kroppen og gøre sindet stille.

Mange forbinder i dag yoga med en serie af mere eller mindre akrobatisk karakter. Dette er kun en brøkdel af hvad yoga handler om. Yoga indeholder forskellige anvisninger og redskaber for at opnå optimal balance af alle kroppens strukturer – fysiske såvel som mentale og følelsesmæssige.

Åndedræts-øvelser, meditation og personlige såvel som sociale kompetencer – er blot en del af en større helhed. Yoga er i sin enkelthed, verdens bedste og nemmeste træningssystem for vedligeholdelse af en sund og vital krop og et stærkt sind. Det er erfaringsbaseret og de positive effekter er for længst videnskabeligt bevist.

Yoga er i dag den hurtigst voksende træningsform i verden, fordi ALLE kan være med, det virker og det holder i længden. Og så er det sjovt.

Efter 20 år med egen yoga praksis og 20 år med undervisning, føler jeg mig efterhånden som en ”gammel rotte” i faget. Derfor falder jeg måske ikke så let på halen over det mere moderne der efterhånden udvikles indenfor yoga. Jeg ved af erfaring hvad der virker, og det er jeg tro mod. Så jeg bliver nok ikke den næste der kommer til at undervise i yoga til rockmusik;). Igennem årene har jeg erfaret hvad der holder, og hvad der virker på den lange bane med krop og sind i fokus. Og jeg har derfor altid udviklet min helt egen måde at undervise i yoga på. Med fokus på åndedrættet, og det at lære det helt fra bunden af, lærer man det allermest essentielle for alt liv. Når denne læren er på plads, giver det rigtig meget mening at koble nogle lækre yogastillinger på, både i yang form, men også i yin form.

Alle mine hold afsluttes med meditation og healende gong bad.

Yin yoga

Alle mine hold afsluttes med meditation og healende gong bad.

Jeg har udviklet min egen måde at undervise i Yin Yoga, således at både krop, sind og sjæl får sit vigtige pusterum. Yin Yoga er den mere passive form for yoga, som genopretter, genopbygger, healer og restituerer helt inderst indefra og ud. Min måde at guide yin yogaen på, er med fokus på at nervesystemet bliver mere parasympatisk dominerende, hvilket vil sige, at det er den mest effektive, og hurtigste måde at komme af med stress på, både i kroppen og i den mentale del af dig. I Yin Yoga bruger jeg et specielt åndedræt som netop bidrager i høj grad til denne stressreducerende-proces som en Yin Yoga klasse er.

Yin yoga

Aften-afstresning

150,-

varighed: 90 minutter

passiv form for yoga

vigtigt pusterum for krop, sind & sjæl

genopretter, genopbygger og healer

effektivt mod stress i krop og sind

afsluttes med gongbad

Yin yoga

Kropsterapi og healing

195,-

varighed: 90 minutter

passiv form for yoga

mindre hold

Særligt tilrettelagt stress-ramte

genopretter, genopbygger og healer

afsluttes med gongbad